Danmark er i EM-finalen.
Med en sejr på 31-28 over Island foran et kogende publikum i Jyske Bank Boxen har de danske håndboldherrer skrevet endnu et kapitel i det, der efterhånden ligner en æra for dansk håndbold. En semifinale der var alt andet end elegant, men som netop derfor viste, hvorfor Danmark stadig er et af verdens mest frygtede slutrundehold.
Allerede fra kampens indledning stod det klart, at Island var kommet for at slås. Ikke i overført betydning, men i bogstavelig forstand. De duellerede benhårdt, angreb med fart og tvang danskerne til at tage kampen mand mod mand. Da både Simon Hald og Magnus Saugstrup blev sendt til udvisning i kampens første fem minutter, fik danskerne den værst tænkelige start. Island gik op med tre mål, og Danmark så rystet ud.
Men så tog Mathias Gidsel fat
Han bar Danmark igennem første halvleg med og man må vel efterhånden betragte ham som en af de absolut største i international håmdbold lige nu. Syv mål ud af syv afslutninger fortæller sin egen historie. Han er direkte uhyggelig når han var viser dette niveau. Danmark har altså her en spiller, der kan vinde en semifinale næsten på egen hånd, og det fik Island at prøve.
Og så alligevel ikke helt. For det var i sidste ende en holdindsats, der bar det hjem. I pausen måtte Simon Hald udgå med hovedpine efter et sammenstød med en islandsk arm, og han blev senere også kørt på hospitalet. Det efterlod Danmark med kun én stregspiller til anden halvleg, nemlig Magnus Saugstrup. En mand, der i forvejen havde spillet sig til murværk i forsvaret. Han tog opgaven til sig og gjorde det fremragende.
Island fortsatte med at presse på efter pausen og bragte sig også foran, men midt i kampens mest kritiske fase blev der skiftet i det danske mål. Kevin Møller kom ind, og lukkede helt af for islænderne der forsøgte ihærdigt.
Boxen kogede
Boxen nåede kogepunktet fredag aften, hvor, 15.000 danskere bar landsholdet frem, da det så allermest tungt ud. Hver eneste dansk handling, uanset om det blor var en tackling, redning eller scoring blev mødt med et brøl, der fik hele fundamentet i Herning til at sitre. Island havde også sine chancer, men Danmark havde et momentum som islænderne i sidste ende ikke kunne følge med. Og da Simon Pytlick kort før tid bankede bolden ind til 31-27, vidste alle i hallen, at det var slut.
Det var en fremragende semfinale overordnet set. Nu venter en hviledag i morgen, inden Tykland venter i finalen på søndag. Her får danskerne igen en chance for at vinde EM, som Danmark ikke har lykkedes dien EM 2012
Sportsjournalist
christian@sportnyhet.com
Læg en kommentar