Fra den 10. til 26. januar afholdes der EM i herrehåndbold, og her er Danmark blandt de absolutte favoritter.

Når der i starten af det nye år fløjtes op til den 16. udgave af EM, så bliver det med mange øjne rette mod Danmark. Det danske herrelandshold betragtes nemlig som et godt bud på en vinder af EM, der bliver afholdt i Tyskland. Det bliver desuden første gang at Tyskland agerer værter til et EM i herrehåndbold.

På samme tid bliver det første gang, at 24 hold deltager i en turnering, som kun finder sted i ét land. På den måde bliver det også anderledes sammenlignet med de seneste år. Her har vi været vandt til, at turneringen spredes ud på flere forskellige lande. I 2022 var det Ungarn og Slovakiet der stod for afholdelsen, hvor vores naboer fra Sverige løb med guldet. Tilbage i 2020 var det Norge, Østrig og Sverige der lagde stadions til. Det bliver derfor spændende at vende tilbage til det oprindelige format, hvor der kun er ét værtsland. Tyskland er desuden et oplagt land at gøre det i grundet de mange tilgængelige spillesteder.

Hvem er favoritter til at vinde EM i herrehåndbold 2024?

På trods af at Danmark har vundet VM tre gange i streg, så skal vi faktisk helt tilbage til 2012 før vi finder sidste gang, at det blev til EM-guld til de rød-hvide. Danmark er dog inde i en god stime, hvilket VM-succeserne også vidner om. Af den grund er der også stor forventning til de danske tropper.

Sverige står også med gode chancer. Vores naboer er således forsvarende mestre, og er også den nation der har vundet EM flest gange i historien. Fem gange er de løbet med EM-guldet, og det vil ikke overraske mange, hvis det lykkedes dem at gøre det endnu en gang. Værtsnationen skal også altid tages med i overvejelsen. Specielt når værtsnationen hedder Tyskland. Foruden dem finder vi de klassiske håndboldspecialister fra Spanien og Frankrig, der også altid skal regnes med i ligningen. Det ligner derfor at vi skal finde vinderen fra et af disse fem lande.

Et kig på Danmarks gruppe

Danmark skal først og fremmest klare sig videre fra gruppespillet, hvor de er havnet i Gruppe F med Portugal, Tjekket og Grækenland. På papiret en overkommelig opgave, inden det potentielt kan blive til et møde med Sverige og Norge i mellemrunden. Et interessant match-up taget i betragtning af, at det netop er de lande der skal afholde EM sammen i 2026.

Danmark spiller deres første kamp den 11. januar mod Tjekkiet, inden Grækenland venter to dage senere. Den 15. januar spilles den sidste kamp i gruppespillet, når Portugal bliver modstanderen.